Sessions, sangskrivning & sort blæk

Et lille forord for ugen

Jeg vil starte med at sige, at den her uge har været betydeligt bedre end den forrige. Udelukkende pga mit humør faktisk. Det er egentlig ikke fordi, jeg har lavet mere eller udrettet flere ting, tror jeg. Min mentale tilstand har bare været bedre. Og det tror jeg, er ret vigtigt at huske på, når man følger folk på fx sociale medier eller kigger med på sidelinjen på andres karrierer eller liv generelt. For selvom det ud ad til kan se ud som om jeg/nogen kører med klatten og laver en masse ting, så er det ikke ensbetydende med at personen har en god følelse i maven samtidig. Vil anbefale dig at se dokumentaren om Jada der hedder “lillebitte, kæmpestor” som netop skildrer ret fint den dualitet der kan være fra alt det objektivt “gode” der sker og hvordan det kan føles indeni.

Fordi nogen udadtil ser ud som om de er succesfulde, er det altså ikke lig med, at det føles godt indeni hos dem. Og det er netop også en af grundene til, jeg har lavet denne blog. For at invitere dybere ind i mig, i kunstnersindet, i mennesket og ikke kun alt det overfladiske, vi det meste af tiden bliver præsenteret for. Men det er dog stadig svært at være  autentisk igennem et skrevet ord på en skærm og der er også nogle ting, jeg vælger ikke at dele med jer eller simpelthen ikke kan dele, fordi jeg er underlagt en form for tavshedspligt fx. Men jeg prøver at dele så meget jeg kan, af det som føles OK at lukke jer ind i. Jeg vil fx. dele noget, for mig, ret sårbart i slutningen af dette indlæg, så bear with me og lad os se om det kan få autencitetsprocenten til at stige en smule mere her på Nay Ruby’s blog.

Ida Red “Home” live session

Mandag udgav vi en live session med Ida Red af titelsangen til vores EP “Home”. Du kan finde den her.

Jeg er virkelig stolt af vores EP og den her live session blev lavet i april i år, så det føles så godt, at den endelig er ude!

 

Sessions

Jeg har haft en del sessions denne uge. Bl.a. min første session på GL Music hvor jeg blev signet for en par uger siden. Det var en session med en producer og sangskriver, jeg aldrig havde mødt før. Det er altid spændende at møde nye kreative mennesker og noget af det bedste ved at blive sat i sessions, synes jeg.

Og så havde jeg en session med en af mine venner, der hedder David som producerer. Vi kender hinanden rigtig godt både som mennesker og musikalsk, så jeg har det altid ret godt, når vi har session. Et meget trygt og forventningsfrit rum at være i og det betyder meget for mig. Jeg tror i øvrigt, jeg er kommet frem til, at de sange jeg laver med ham, skal være til mig selv. Altså spilles/udgives under “Nay Ruby” og som jeg også allerede forestiller mig skal spilles til min kandidatkoncert. (Mere om den på et andet tidspunkt).

Jeg havde også en lille skrivesession med Nanna fra mit band og torsdag indspillede jeg kor sammen med en anden sanger der hedder Tilde Vinther for Thomas Helmig! Det var 2. gang vi blev inviteret i studiet for at indspille kor på nogle sange for ham. Super fedt og noget jeg også ELSKER som supplement til mit sangskrivnings – og artistarbejde. Jeg elsker at synge flerstemmigt, nørde med lyd, klang, luft og sammensmeltning med andre sangere. Det giver så meget mening for mig, at kunne hjælpe andres musik med min stemme også. Hugo kom også forbi og Thomas’ datter og lille barnebarn var der også, så der var helt familiehyggestemning i studiet. Virkelig dejligt.

At blive booket som sanger til sådanne opgaver er også noget, der bekræfter mig virkelig meget. Det får  impostor-syndromet som jeg mærkede i sidste uge til at fordufte fuldstændig og det giver mig en følelse af mening med det hele – lidt på samme måde som at skrive sange gør.

Sort Blæk

Jeg fik mig også en ny tattoo i denne uge, som du kan se herunder. I en tattooshop der hedder Sort Blæk på Ahorngade 25, København N hvor der i øvrigt kun er kvindelige tatovører. Blev tatoveret af en der hedder Julie og under hele tattoosessionen sad vi og snakkede om børn og evt fremtidig moderskab og det hele føltes bare meget trygt og rart. I forbindelse med min booking af aftalen havde Julie også sendt en mail med råd om at sove godt natten op til, have lidt drikkelse/snacks med og komme i god tid osv. Utroligt dejlig, omsorgsfuld og tryg energi i kontrast til den lidt hårde dødningehovede-agtige energi der ofte kan være i andre tattooshops. Ikke at der er noget galt med det, jeg har bare selv lidt svært ved det, så det var virkelig rart og nyt at komme ind i en tattooshop hvor der var en mere feminin energi. Og så er det nok også bare den flotteste tatovering, jeg har fået lavet! Varm anbefaling herfra.

 

 

Interview hos P7 Mix

Om fredagen var jeg inde hos Sandie Westh i P7 Mix og blive interviewet om noget, jeg ikke vil fortælle endnu. Men det bliver sendt søndag. d. 29 september kl. 10-14.

En lidt underlig dag, at være inde på DR, fordi det var den dag de havde fået af vide, at P6 Beat og P8 Jazz kører videre i 2020 men at P7 Mix fortsat lukker. Som nogen af jer måske ved, så arbejder min kæreste Jacob Hinchely som radiovært på P6 Beat, så vi har snakket en del om det herhjemme og han har også været ret påvirket af det selvfølgelig. Jeg er vildt glad både på hans og egne vegne for at P6 Beat og P8 Jazz fortsætter – jeg synes de kanaler er utrolig vigtige for det danske musikliv og for ikke-kommercielle musikere og kunstnere. Men det er bittersødt med nyheden om at P7 Mix fortsat lukker og helt personligt for mig fordi P7 Mix er den radiokanal, som spiller den slags musik jeg oftest hører og som jeg selv skriver og udgiver.

Terapi

Og her er det sårbare, jeg nævnte i starten af dette indlæg: Jeg er startet i terapi. Det er egentlig sjovt, at det føles så sårbart at dele, for mange mennesker gør det jo (og mange kunne have godt af det). Det skyldes vel, det der med at skulle sige, at der er noget man har det svært med eller har nogle psykiske udfordringer, man ikke selv kan løse. Der er lidt et lighedstegn mellem det og at være svag. Som om det er faktisk er lidt svagt at gå til terapi. Eller psykolog. Eller læge for den sags skyld. Så det er sårbart at dele. Og det er hårdt men føles også godt og kærligt at tage et aktivt valg for mig selv om at fremme mit psykiske velbefindende. Hvad jeg går i terapi om, ved jeg ikke, om jeg nogensinde kommer til at dele. Måske. Men indtil videre så ved I, at jeg gør det og måske kan det være med til at nedbryde lidt tabu omkring det. Det er nemlig også noget jeg som kunstner, synes er rigtig vigtigt; at passe på sit mentale velbefindende i en branche som er kendt for at være ret hård og hvor mangt en kunster er endt i fx misbrug eller det der er værre.

Og så er det nu, jeg vel burde slutte af med noget positivt og up-beat. Men jeg vi lade dette afsnit afslutte denne uges indlæg som det ærligste og mest sårbare, jeg har delt her til dato. Og med styrken og positiveteten i at tage hånd om sig selv og sit indre og med håbet om at delingen af det ærlige, det sårbare og private bliver styrken og ikke svagheden i fremtiden. ♡

xxx Nay Ruby

(Visited 225 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *