To sessions, to idoler og to dage på langs

To sessions

Jeg har haft to sessions i ugen som begge har været helt vildt gode. Den første var med David (på billedet herunder) som jeg har skrevet om i mit sidste indlæg  – læs her.
Vi arbejder virkelig godt sammen. Der er bare et helt specielt flow med ham, og jeg har faktisk været lidt bange for om det kun var mig der havde det sådan eller om han også tænkte over det. Men da jeg nævnte det for ham til vores sidste session sagde han; “Nanna, der er ingen andre jeg arbejder så godt med end dig, lige bortset fra mit eget band. Vores flow sammen er bare så godt!” Det gjorde mig mega glad og jeg glæder mig til, at vi bare skal skrive flere sange og til at I skal høre dem på et tidspunkt!

Den anden session var med en artist der hedder Pauline, en producer der hedder Ole Brodersen og en guitarist der hedder Andreas Lund. En ret anderledes session end jeg er vant til, fordi jeg kom ind og egentlig kun skulle lave noget melodi til allerede eksisterende mere eller mindre færdige sange.

Pauline skriver skitser til sine sange på ukulele og er en vildt dygtig tekstforfatter, så det de havde brug for var bare en guitarist som kunne indspille akkorder og så mig til at tilpasse melodien lidt og hjælpe med melodi til nye stykker fx. vers, bro eller omkvæd. Til forskel fra sessions hvor vi mødes og laver alt fra scratch sammen på stedet. Så vi fik faktisk lavet skelettet til hele fire sange! Og det var en virkelig dejlig session med søde og dygtige mennesker og Pauline, som jeg virkelig synes har kæmpe potientiale. Så jeg håber, jeg får lov at skrive med det team igen.

To idoler

Onsdag aften var jeg inde og høre et af mine helt store idoler; Julia Michaels i Store Vega. Hun har bl.a. skrevet Justin Bieber’s kæmpe hits “Sorry” og “Love yourself” og breakede selv som artist i 2017 med nummeret “Issues”. Jeg synes, hun er en fænomenal sangskriver som har sin helt egen stil og lyd. Det virker som om hun fokuserer meget på at gøre sin egen ting inden for popsangskrivning. Hun har en meget personlig tilgang til sine tekster, hvor jeg får en følelse af faktisk at lære hende bedre at kende som menneske, når jeg lytter til hende.

Lidt på samme måde som Ariana Grande skriver sange, som er næste idol jeg vil nævne. Hende var jeg nemlig blevet inviteret ind til P7 Mix af Sandie Westh for at tale om (det jeg også skrev om i sidste indlæg) til P7 Mix Marathon som blev sendt søndag d. 29. september. Det ligger også ude som podcast nu, hvis du har lyst til at høre det. Det ligger her.  Og jeg skal høre Ari næste uge i Royal Arena! Glæder mig så meget.

 

To dage på langs

Og så blev jeg ramt torsdag morgen af en slem forkølelse og lå bare hjemme på sofaen i to dage og lavede absolut ingenting. Under normale omstændigheder ville det give mig en kæmpe følelse af imposter-syndrom, men fordi jeg var syg (og også helt alene hjemme) så kunne jeg godt slappe af i, at min krop bare skulle have ro. Og det var faktisk virkelig, virkelig rart også bare at have nogle dage fuldstændig alene.

Jeg har altid været ret introvert når jeg tænker tilbage og haft få mennesker helt tæt på mig. Jeg har det ofte ret stramt sociale sammenhænge med grupper af mennesker, jeg ikke kender så godt. Så jeg er helt klart typen, som lader op i mit eget selskab og har det rigtig godt, når jeg ikke skal forholde mig til nogen andre end mig selv. Så selvom det var træls at være syg, så var det samtidig utroligt befriende at kunne slappe af uden impostor-syndromet pustede mig i nakken og være fuldkommen alene i to dage i træk. Det eneste menneske jeg snakkede med i levende live i de to døgn, var Wolt-manden der bragte mig en Jagger-menu.

Nu er jeg frisk igen og jeg glæder mig til næste uge som byder på flytning (jeg flytter officielt ind hos min kæreste, Jacob), Ariana Grande-koncert, to sessions, terapi og et par dage hjemme hos min mor på Sydfyn.

Jeg må igen lige slutte af med, at sige tak fordi du læser med. Og tak for jeres kommentarer  og beskeder både her, på instagram og facebook. Det gør mig simpelthen så glad. Du er altid velkommen til at skrive til mig, hvis du har kommentarer eller noget du godt kunne tænke dig at høre mere om her på min blog. <3

xxx Nay Ruby

(Visited 180 times, 1 visits today)

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *