Noget om DSB, nihilisme og politisk musik

Flow write på gulvet i et IC-Lyn mod København

I dag er det søndag aften. Jeg sidder på gulvet i et overfyldt tog på vej til København. Har en ny demo i mine ører, jeg indspillede den anden dag. Den handler om ikke at have lyst til at blive forelsket. Fordi man har egentlig nok i sig selv. Tror man.

Jeg er ret irriteret over, at toget er så fyldt og at jeg ikke kan få en siddeplads. Har DSB ikke snart så mange års erfaring med antal af passagerer at de ved hvor mange togsæt de skal sætte på lyntoget en søndag aften? Jeg er et irritabelt menneske. Der skal meget lidt til for mig at gå fra lalleglad og fjollet til irriteret og indadvendt. Har andre mennesker det også sådan?

Om nihilisme, tro og tvivl

Jeg er en optimistisk nihilist. Det er noget min søster er kommet frem til. For sådan er hun også. Vi tror ikke på noget. Ikke på nogen Gud, religion eller højere magt. Ikke på noget astrologi, krystaller eller tarotkort. Nogle mener det er regressivt at være religiøs og at tro på overnaturlighed. Fordi det er uvidenskabeligt. Det er urigtigt. Og det kan i værste fald få dig til at møde verden og andre mennesker på en uhensigtsmæssig måde, hvis du har en forudindtaget holdning. En holdning du har udfra noget du har læst i en ældgammel bog skrevet af konservative, hvide mænd eller ud fra nogle stjerner på himlen som er mange, mange lysår væk.

Jeg ved ikke helt, hvad jeg selv synes. Jeg har egentlig en grundholdning om, at alle mennesker må leve deres liv som de har lyst og tro på hvad de vil, så længe det ikke gør skade på andre mennesker. Men jeg er også i tvivl. Tror også nogen gange på, at der er mere mellem himmel og jord. Og har læst meget om åndssvage ting som engletal og energibaner, fordi min x-kæreste gik meget op i det. Tror også det kan noget, ikke at være alt for stålfast.

Det er jo fint nok, at synes religion eller overtro er regressivt, men der er bare virkelig mange mennesker i verden, som tror. Og det er jo et faktum. Så det bliver jeg vel lidt nødt til at acceptere, hvis ikke jeg skal blive helt sur og bitter over at andre mennesker tænker anderledes end mig selv. Gider i hvert fald ikke blive mere sur eller bitter end jeg er i forvejen, så tror jeg går med at acceptere det for nu. (Jvf. det jeg skrev med, at jeg er et irritabelt menneske. Men jeg har vist også PMS og min menstruation er 4 dage forsinket, så mit selvbillede er måske også en smuuule farvet af det, who knows)

Jeg gider ikke skrive om den sidste uge

 Vil hellere bare skrive en lang flow-write, imens jeg sidder her i toget. Hvilket jeg vist også er godt i gang med. Og det er jo belejligt sådan, at jeg er min egen redaktør, så det kan jeg heldigvis helt selv bestemme.

Men jeg kan da sige så meget, at jeg har haft tre sessions. Allesammen virkelig gode. Og så har jeg hørt Ariana Grande i Royal Arena og ikke helt vidst om jeg har følt mig inspireret eller fuldstændig uduelig bagefter. Det har nok været en blanding.

Og så er jeg kommet frem til at impostor-syndromet ofte kommer når jeg ikke laver noget. (Det må du lige selv google, hvis du ikke ved, hvad det er. Her er det vist PMS’en der taler) Dage hvor jeg er meget alene fx. Har snakket med min terapeut om det. Og har formet min familie som små farvede lerfigurer. Jeg græd ikke i den terapitime, som var min anden i rækken. Skammede mig lidt over, at jeg græd til den første. Jeg kunne skrive alt muligt om følelser og hvorfor vi er så bange for at vise dem og græde foran andre, men det gider jeg heller ikke.

Us + Them

Har lyst til at skrive, at jeg i dag var i Svendborg og se filmen “Us + Them” som er en optagelse og film af Roger Waters’ koncert af samme navn fra hans seneste tour. Jeg hørte koncerten live i Royal Arena sidste år og var meget rørt. Og var også rørt i biffen i dag, selvom jeg også faldt lidt i søvn på min kæreste skulder i midten af filmen. Vågnede da de spillede “Another brick in the wall” og et helt hold af lokale børn stod foran på scenen og dansede og sang. Til sidst i sangen åbnede de deres orange kedeldragter og inden under bar de sorte t-shirts med teksten “RESIST” skrevet i hvidt.

Roger Waters er et fremragende eksempel på en kunster som laver musik for politikkens skyld. At det faktisk er politikken som er drivkraften bag hans skaberværk. Der er ikke nogen pussenussede break-up sange eller noget “baby, baby all night long” over Waters. Han har ikke lavet tre fesne demoer i logic og sendt dem til et major label med håbet om at blive en ny, kendt stjerne. Nej. Han læser avisen. Han sætter sig ind i verdenssituationen. Han uddanner sig indenfor feminisme, sexisme & racisme. Han har ikke et regnbuefarvet banner med på scenen, bare fordi det er profitabelt. Han har været politisk i sin musik lige siden Pink Floyd startede i 1965 og det er jeg sikker på, han vil være til han dør.

Mere politik i musik og flere protestsange

Og det kunne jeg fucking godt tænke mig, der var lidt mere musik, der var i dag! Politisk, fra hjertet og skabt, ikke blot fordi man ikke kan lade være, men fordi man vil “restiste”. Ikke fordi man bare vil være kendt, gerne vil ses og have nogle streams på Spotify. Men fordi man rent faktisk har lyst til og tror på at ens (politiske) budskab i musikken kan ændre noget i verden.

Så hermed en opfordring fra gulvet i IC lyntoget:

Lad os få mere poltik ind i sangskrivning, mere skaberværk, mere håndværk & mere fordybelse. Øv dig i dit instrument og find ud af hvad du gerne vil sige i stedet for hvilket mærke du gerne vil sponsoreres af, når du bliver kendt. Lad os lave flere protestsange anno 2019 med flere poltiske budskaber, så vi kan lyse hele vejen over på Trump og gøre det som kunsten og musikken kan: provokere, stille spørgsmål, råbe op, udfordre og ændre verdenen.

Med de ord vil jeg anbefale dig at lytte til Pink Floyd i dag og reflektere over, hvad du er fucking træt i patterne af i verden, samfundet og dagens Danmark og så skrive din næste sang om det. Jeg har tænkt mig at gøre det samme! Og så skrives vi ved næste mandag. Fuck jeg glæder mig til at høre det. <3

xxx Nay Ruby
(Visited 135 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *