Hvordan blev jeg signet?

Fordi jeg er i Stockholm pt. og gerne vil skrive om det i et indlæg for sig selv, tænkte jeg at besvare et af de spørgsmål jeg har fået på instagram; nemlig hvordan jeg blev signet.

Nu er jeg signet to steder; det ene sted som artist og det andet som sangskriver, men de to ting hænger alligevel lidt sammen, så lad mig tage det fra begyndelsen.

Sangskrivningskursus på Engelsholm

I 2013 tog jeg på et sangskrivningskursus på Engelsholm Højskole hvor det skulle vise sig at mine fremtidige bandmedlemmer også deltog. Ida Red (mit band) blev dog ikke dannet i 2013, men året efter i 2014 hvor vi igen deltog på det helt samme kursus. Og der opstod magi og vi blev enige om at starte et band. Her var jeg lige færdig med mit 2. semester på konservatoriet i Odense, jeg boede også i byen og havde altså 2 år tilbage af min bachelor. De andre medlemmer i bandet var også spredt ud i landet så det var faktisk først i 2016, da vi alle flyttede permanent til København at vi begyndte at arbejde seriøst med Ida Red.

Møder, legatansøgninger og producere

Vi snakkede om helt fra starten af, at vi gerne ville signes på et major label (SONY, Universal & Warner). Det var et mål for os. Vi havde alle hver især arbejdet med DYI/indie-projekter selv og vi var enige om at med Ida Red ville vi gerne have et hold med os som kunne hjælpe os og vores musik afsted. Lige så ofte som vi øvede og skrev sange, holdt vi møder og søgte legater. Det gjorde at vi fik planlagt vores tid utrolig godt og vi fik bevilget ret mange penge til foreløbigt fem sange til en EP.

Så gik vi i gang med at søge efter en producer som vi kunne lide og gik i gang med at indspille vores fem sange. Vi fik taget nogle super fede pressebilleder og fik lavet en lyric-video til en af sangene. Intet af vores musik var udgivet på det her tidspunkt. Og så sendte vi hele molevitten til alle pladeselskaber i Danmark. Med billede, video, sange og en beskrivelse af os og hvad vi ledte efter.

Signet på Warner + Wildflower

Og så ville skæbnen at Warner svarede på vores mail! Major labels får mails hver eneste dag med nye håbefulde artister, så det er vist ret sjældent man bare får et svar på den måde. Så vi blev inviteret ind til et møde, fik præsenteret en kontrakt, forhandlede den i ca. et halvt år med en advokat indtil vi til sidst skrev under i august 2017.

I januar 2018 udgav vi vores første single “Oh Girl” og vores 2. single “Wildflower” som udkom i april samme år kom i A-rotation på P4 og var blandt de fem mest spillede sange den sommer på kanalen! Så nu havde jeg altså et nationalt hit under bæltet og udgave yderligere fire singler med Ida Red indtil vi lavede vores EP “Home” som udkom i august i år.

 Sangskriver og camps

For faktisk et år siden – uge 42 i 2018 – kom jeg med på en sangskriver camp i Stockholm med DJBFA. Både DJBFA og DPA som er to musikerforbund afholder jævnligt camps i både ind – og udland som alle KODA-medlemmer kan søge om at komme med på. På det tidspunkt havde jeg co-writet en masse, specielt med Ida Red. Det her var første gang jeg helt alene som artist/sangskriver skulle ud i sessions og skrive med fremmede kolleger. Og jeg ELSKEDE det. Den allerførste sang, jeg skrev på campen er der faktisk pt en amerikansk artist, der er interesseret i og det er også en af grundende til jeg er her nu; fordi vi skal arbejde videre på den og rette et par ting i tekst/melodi, så den bliver helt skarp til hende. Hvis den går igennem bliver det mit første rigtige “cut” af en sang. Det betyder, når en artist vælger en sang, man har været med til at skrive og/eller producere.

Skrive, skrive, skrive

På den camp blev min interesse for co-writes og sangskrivning på den måde for alvor vakt. Den gav mig også en masse selvtillid og troen på, at jeg var god nok og sagtens kunne skrive med andre (fremmede) artister, sangskrivere og producere. Efterfølgende søgte jeg alle camps, jeg kunne komme i nærheden af og kom med på en del både i Danmark og en i L.A. Jeg kontaktede de producere/artister, jeg havde lyst til at skrive med og bookede min kalender med så mange sessions jeg kunne. Udover min egen tid i studiet med Ida Red prøvede jeg faktisk bare at skrive så meget som muligt.

Signet på GL Music

Kort efter kontaktede jeg et par signede sangskrivere, jeg kendte, om de kunne anbefale noget publishing. Flere af dem anbefalede GL Music så jeg skrev en mail til dem med mine tanker og ønsker i forhold til mit virke som sangskriver. Jeg havde et enkelt møde med dem og der gik et par måneder. Jeg skrev til dem igen, havde endnu et møde og fik så tilbudt en kontrakt.

På det tidspunkt og stadig den dag i dag, er “Wildflower”og mine sange med Ida Red i princippet de eneste sange jeg har fået cuttet og airplayet i radioen. Og det var helt sikkert også det, der var min billet ind på GL. Det er egentlig ikke noget jeg ved; det er kun mit eget gæt. Jeg sendte dem også en masse andre sange, jeg havde skrevet og co-writet som ikke var udgivet.

Om jeg var blevet signet, hvis jeg kun havde sendt dem, ved jeg ikke, men jeg tror, at det faktum, at jeg allerede er signet på et major label var en hjælp. Det er i hvert fald min tese. Men man kan sagtens blive signet på publishing uden at være artist. Der er masser som arbejder udelukkende som sangskrivere/producere uden at have deres eget artistprojekt.

Musiker, artist, sangskriver

Så det var rejsen. Først blev jeg uddannet musiker på konservatoriet (og er som bekendt stadig i gang), så blev jeg signet som artist og derefter som sangskriver. Kan det blive smukkere?

Det havde 18-årige Nay Ruby vistnok ikke lige regnet med. Det er egentlig meget sjovt at beskrive det her forløb og se sort på hvidt, at jeg faktisk har opnået ret mange store mål i min karriere. Og det er jo kun begyndelsen. Nogle gange kan jeg godt komme til at glemme alle de fede ting, fordi hver gang der sker noget godt, så vil jeg bare have mere. (Du kender det…)

Nu vil jeg have nationalt succes med mit soloprojekt. Jeg vil have cuttet en sang til en stor international artist. Og jeg vil leve udelukkende af mit arbejde som artist og sangskriver. Det må være mine næste mål!

Mit råd til dig…

…hvis du drømmer om noget lignende:

Gå efter det du vil og bliv ved selvom du møder modgang. Jeg har fået masser af afslag på både camps, optagelsesprøver og legatansøgninger. Men jeg har aldrig stoppet med at søge eller gå efter det, jeg ville. Jeg har selvfølgelig dage, hvor jeg også tænker “fuck det hele” og tænker på, at det ville være nemmere at blive talepædagog eller make-up artist.

Men så tænker jeg også på, hvor fed jeg synes, jeg er, hvor mange mænd der sidder på musikmagten i Danmark og at jeg fandme ikke vil have nogen skal snydes for mit fede talent og gode ører :p

Øv dig i at synes du selv er pisse fed, og ØV DIG i at spille, synge og skrive sange.

Hav styr på dit shit og vid dine styrker og svagheder.

Og vigtigst af alt: Vær ydmyg, åben & skide sød, så folk har lyst til at arbejde med dig. <3

xxx Nay Ruby

(Visited 218 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *