Dagbog fra Los Angeles

 

Dagbog fra Los Angeles

Jeg vil i dette indlæg skrive lidt om min netop afsluttede tur til L.A. Nogle af jer har på min instagram ønsket at jeg skrev lidt om hverdagen herovre, gode råd til at skrive tekster/lyrik, følelser og tanker og mine klimaovervejelser ifht flyture. Så det vil jeg prøve at dække så godt jeg kan i indlægget.

Rejsen

Jeg fløj d. 17 november og kom hjem i går aftes. Og jeg kan lige så godt vende mine overvejelser ifht flyvning, nu vi er ved det. Det er utroligt belastende for miljøet at flyve. Det er jeg klar over og det er også noget jeg tænker meget over. Bl.a. derfor jeg valgte at tage toget til Stockholm da jeg skulle derop. Jeg spiser overvejende vegetarisk af både personlige og miljømæssige årsager, meget af mit tøj er genbrug, jeg tænker meget over madspild, jeg sorterer affald og andre dagligdags klimavenlige tiltag. Vi holder klimavenlig jul ved at have et birketræ i potte i stedet for et juletræ og i år har vi lavet en regel om at vi kun må give hinanden julegaver som er enten hjemmelavede, genbrug eller bæredygtigt producerede.

Kan godt se det her lyder super meget som en stor undskyldning for at jeg flyver så meget. Det er nok bare for at sige, at klimaet bestemt er noget jeg tænker over også ifht flyvning. Men flyvning er helt sikkert min største post i mit eget klimabudget og det er den vist, hvis jeg husker rigtigt også gennemsnitligt for kvinder i min alder. Jeg følger mange gode instagramprofiler bl.a. @barnafinternettet hvis man vil blive klogere på klimaet og bæredygtighed. Jeg føler mig ikke klog nok til at kommentere yderligere på det her, men vil slutte af med et citat fra Zero-Waste Chef:

“We don’t need a handful of people doing zero waste perfectly. We need millions of people doing it imperfectly”

Første uge i L.A. og nogle tanker/følelser

Den første uge boede jeg på Hollywood Hotel (kan ikke anbefales) med min veninde Katrine Blauenfeldt (som i øvrigt også har en blog som er fremragende). Jeg havde sessions stort set hver dag den uge med bl.a. en producer som har været med til at skrive “Fireworks” af Katy Perry. Hver eneste morgen vågnede jeg med angst i mit bryst.

Og for at være ærlig; lige så skønt jeg synes, det er med ærlighed på sociale medier, lige så kedeligt synes jeg faktisk det er, at læse om fremmede menneskers angst på internettet. Det hjælper ikke mig, nærmest tværtimod. Jeg får det ofte mere skidt over at vide, der er så mange mennesker der går rundt og har angst i brystet og maven ligesom mig. Og hvis det er bekendte, tænker jeg hele tiden på hvordan de har det, hvis jeg møder dem. Er de okay? Har de angst nu? Skal jeg spørge ind til det?

For når jeg selv har det sådan, føles det nemlig som at være et af de der nye fancy kinderæg. Fin og glat udenpå, ser ud som det plejer, men så med en helt anden og ubehagelig overraskelse indeni. Man kan slet ikke se (eller mærke for den sags skyld) på mig, når jeg har angst. Dels fordi jeg ofte ikke orker at italesætte det og dels fordi jeg er en formidabel løgner. Der er i øvrigt heller ikke noget værre jeg kunne forestille mig end at lave et mega sårbart opslag om angst og så ikke få så mange likes, jeg havde ønsket mig og nærmest ingen kommentarer. Så vil jeg hellere lade være.

Der var lige lidt om mine følelser og tanker om det. Ifht min angst i L.A. så tror jeg, det skyldtes en præstationsangst ifht de sessions jeg skulle have. Og også en form for socialt ansvar og skyldfølelse overfor Katrine, fordi jeg var så meget væk hver dag og fordi vi ikke kender hinanden så godt endnu.

Første uge i L.A. og nogle sessions

Men tilbage til mine sessions som var virkelig gode. Jeg mødte nogle rigtig fede producere og writere og min session med ham “Fireworks”-produceren var også rigtig god og vi fik lavet en super nice sang.

Jeg havde sessions både hvor vi skrev til mig og nogen hvor vi bare skrev til pitch. (Ikke til nogen/noget bestemt, men bare “lad os skrive en god sang”- session) De fleste af dem, var med en producer + en ekstra writer men havde også et par stykker hvor det bare var mig og så en producer. Jeg havde også et par sangtimer hos Viktoria Siff som er en dansk sangskriver og sanglærer. Og et par dage med Honey Larochelle som jeg havde undervisning/sessions med i forbindelse med mit EIM-semester på RMC. Læs mere om mit EIM-semester her.

Ifht tekst/lyrik så tog de fleste af mine sessions udgangspunkt i et emne jeg havde med. Et par stykker af dem havde en anden writer også en idé med hjemmefra. Tekst/lyrik er nok stadig mit svageste punkt faktisk og noget af det jeg øver mig allermest på. Jeg føler mig meget tryg som sanger og pianist og har en hel klar idé om min smag og hvad jeg synes der er fedt vokal – og akkordmæssigt. Men ifht lyrik/tekst er jeg stadig ved at finde ud af min egen stil. Når jeg skriver til mig selv synes jeg helt klart, at det er rarest at skrive noget der tager udgangspunkt i mit eget liv. Det er det eneste, jeg rigtigt kan føle når jeg skal synge det. Jeg kan sagtens “fake” en følelse også selvom det ikke er skrevet decideret om noget fra mit liv, en oplevelse eller følelse jeg har haft. Men er det en sang til mig selv, er det vigtigt for mig at det resonerer i mit hjerte både musikalsk og lyrisk.

I forhold til at arbejde med lyrik, plejer jeg at starte med at snakke mig ind på helt konkret hvad sangen skal handle om. Så jeg er helt sikker på temaet/budskabet inden jeg begynder at skrive. Og derefter eller imens, skriver jeg en masse nøgleord ned, sætninger der kommer ind i mit hovede. Dvs jeg egentlig starter med bare at flow-write på temaet. Uden at være kritisk eller dømmende skrive alle tanker og idéer der kommer ind i mit hovede (eller bliver sagt i rummet). På den måde får jeg en bruttotekst at gå ud fra og kan derfra begynde at nørkle med teksten og tænke i rim, metaforer og billeder.

Anden uge i L.A., Thanksgiving og tanker

Anden uge i L.A. boede jeg alene i DPA’s hus i West Adams. Huset ligger i et lidt shady område, men udover det, er det et rigtigt fint hus med tre soveværelser med studie set-ups. Jeg havde kun et par sessions og en enkelt sangtime den uge, fordi det var Thanksgiving om torsdagen. Og det resulterer i at de fleste amerikanere tager ferie for at besøge deres familie til dagen. Jeg blev inviteret til en Thanksgiving hos en bekendt hvor vi var seks venner. Det var virkelig hyggeligt og ret sjovt at prøve at være med til en amerikansk højtid.

Jeg fik også tid til at hike op til Griffith Observatory hvor jeg tog billedet ovenfor.

Fredag og lørdag lavede jeg ingenting og havde egentlig bare mest lyst til at komme hjem. Lige så fantastisk jeg synes L.A. og USA i det hele taget er, ligeså ensom og lille kan jeg også føle mig. Jeg havde lidt for meget tid, til at tænke over mig selv den sidste uges tid tror jeg. Når jeg er alene og når jeg ikke arbejder så kommer impostor-syndromet som jeg har skrevet om før altid krybende. Jeg tænker over hvad der skal blive af mig, om jeg kan leve det her musikerliv i det lange løb, om jeg egentlig overhovedet er så god og at alle de andre er bedre end mig.

Hvis du tænker “Wow, Nay Ruby har godt nok gang i mange ting, jeg gad godt kunne det samme som hun gør eller være lige så sej som hende” så skal du bare vide, at jeg tænker præcis det samme om andre mennesker også. Og at jeg hermed sender dig styrken og kærligheden til at gøre lige præcis det du drømmer om. Det er min erfaring at mennesker, der tvivler på sig selv eller ikke tror de er gode nok, ofte faktisk er virkelig fantastiske og har en masse på hjerte. Og vi vil gerne have alle de gode sager som gemmer sig inde i dit hjerte. Ud med det! Jeg øver mig i at gøre det samme. <3

Hjemme igen

Nu er jeg tilbage i min lejlighed i København. Kom hjem i går kl 18 dansk tid – gik i seng kl 22 og vågnede kl 12 i dag. Helt rundt på gulvet. Håber jeg kan sove i nat. Der er 9 timers tidsforskel til L.A. og hvis man ikke før har oplevet jetlag, så er det faktisk en ret vild følelse. Det kan nærmest føles som om man er syg. Eller har tømmermænd.

Hver gang jeg har skrevet et indlæg tænker jeg ofte, at der var meget mere jeg gerne ville have skrevet om og dette indlæg er ingen undtagelse. Ville gerne have skrevet om nogle af mine yndlingsspisesteder og ting jeg har købt, men det er vist en anden type blog… Kunsten ligger nok også i at begrænse sig.

Håber du fik noget ud af dette indlæg. Skriv gerne en kommentar hvis du kunne lide det, eller hvis der er andet du kunne tænke dig at høre om.

xxx Nay Ruby

 

(Visited 85 times, 1 visits today)

Kommentarer

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *