Om mig

Hvem er Nay Ruby?

Et menneske

Jeg er i gang med at læse en bog af Svend Brinkmann for tiden som hedder “Stå Fast”. En form for selvhjælpsbog som vender mange af tidens selvhjælpstrends på hovedet. Har lige læst afsnittet omkring hvorfor du skal stoppe med at mærke efter i dig selv eller at livets mening kommer “indefra” dig selv. For nylig postede jeg på instagram et citat af selvsamme mand, om at vi ikke har nogle specielle kerner som mennesker. Der er ikke noget “selv” at finde.

Jeg er et menneske. Jeg er ligesom alle andre, ligesom dig. Et lille bitte individ i et blip i en tid hvor jeg for nylig var på The National Museum of American History og se på kranier der var over 1,5 millioner gamle. Som levende menneske ser jeg ikke mig selv som noget specielt.

Mig, Mig, Mig

Jeg kan godt lide mig selv og ved (for det meste) hvad jeg er god til og hvad jeg godt kan lide. Men tanken om, at jeg ikke er unik eller speciel hjælper mig til at forstå verden, mine egne tanker og får mig ned på jorden. Jeg har længe troet at grunden til jeg tænkte så meget over mig selv, var på grund af mig selv. Det er det måske til dels også, men det er også fordi jeg er en del af “Mig”-generation af “millenials” hvor der virkelig meget fokus på individet, selviscenesættelsen og den konstante digitale tilstedeværelse.

Ingen tænker så meget på dig selv, som du selv gør. Ingen giver så mange fucks for hvad du gør, siger eller synes som dig selv. Så du kan lige så godt bare gøre hvad du har lyst til, for

1. folk kærer sig kun en brøkdel ifht hvad du tror

2. folk dømmer dig ligegyldigt hvad du gør

Det er sådan nogle tanker jeg ofte har. Selvreflekterende, tvivlende og sommetider kaostanker som ofte udvikler sig til overtænkning. Det føler jeg faktisk er noget af det, der definerer mig allermest både som menneske og kunster. Min måde at tænke på og min trang til at skulle sætte alting i system i mit hovede og helst finde et svar på alt. Det kender du sikkert også.

Udover det definerer jeg mig meget med, at jeg er sanger, sangskriver og artist. Mit største kunstneriske mål er at skabe musik som rører mig selv og hvor jeg føler, jeg udtrykker mig som menneske, så det kan røre andre og så vi allesammen kan føle os mere forbundet.

 

(Visited 209 times, 1 visits today)